23 kroner / solfar
Singer:suspekt
hvorfor var de sa gode dengang?
fordi de matte anstrenge sig
dengang var der sgu' ikke noget
der hed man fik statspension pa livstid
bar' man ku' sla en skid og male den lysegron i forbifarten
nae der mat' man sgu' kaempe
lorte land. mit hoved det' vildfaren
lige ved siden af grillbaren
hoj boligblok gravejr i mit ansigt
kommunen kan ikke gore noget personligt for mig
ingen strom pa telefonen ik' en krone pa lommen
ryger bong for at kom' ned
drikker ol for at ku' kom'
forsoger pa at komme vaek
men sidder boltret i beton
gor hvad der star i min magt
fa minutter fra at ga under
jeg star i mine udtradte sko igen
jeg troede jeg havde taenkt
jeg star i mine udtradte sko igen
jeg troede jeg havde taenkt
varme ting imellem kolde fingre
forsvind har nok brok for kvinder
helt alene jeg er ik' en del
jeg vil skide pa hvad folk de mener
og andre folk der vil skabe sig
jeg vil ik' vaere som de rige
jeg vil vaere som mig selv
og hvis jeg ik' har faet nogle piger pa det pis
sa kan de knep sig selv ihjel
hor pink floyd sa hojt min nabo ma taenke
jeg ligger bare og plojer den af
ryger joints ligesom smoger
der ikke noget toj i mit skab
jeg star i mine udtradte sko igen
jeg troede jeg havde taenkt
jeg star i mine udtradte sko igen
jeg troede jeg havde taenkt
alle faresignaler i blink
brun poser rundt om min drink
star pa hjornet og drommer om de bare vil blive vaek
folelsen af bare taeer i sandet
hvis alting pludselig er vaek
drommer om at se mig selv smile igen
og jeg ber' dig om at lyse pa mig
je-jeg ber dig om at lyse pa mig
ikke en vind kan rore dit blik
de varme ojne som du sender
mens alle andre farer omkring
det bliver bedre end i gar
for jeg glider ind og ud af en tilstand der smiler til verden
flot maskeret der viser verden
der spytter lige tilbage i fjaeset pa soen
frygter sorte pletter pa soen
jeg vender naesten hver en krone
onkel fester pa den trone
en af guds egne prototyper der ikke wrestler med sin kone
men korer full blown svenskerstilen pa prologen
en af dem du tror du kender
vender verdensituationer med ligesindet skraellede menensker
stopper ting ned i halsen pa soen
og den bliver fucking grov
sol og regn noget stort nar jeg vender hjem
men det mogsvin du er blevet til
far du svaert ved at aendre med tiden
relativt som din egen eksistens
nar jeg kroller siden sammen og tankerne bliver glemt
pa en tung sky mod et ocean
sigter pa en solstrale mellem blodrode skyer
morgenryger stjaeler fra et fuldvoksnet dyr