capitel i: i troldskog faren vild

de entede tosens hiemkomst

hun vaer i morck skog faren vild

sneens tepper hafde bredet sig hen

paa stien hiem - hendes eeneste ven

om hun bare kunde

folge stiernernes baner

ey hun skulde vildfare

blandt disse morcke graner

skogens morcke arme forbarmede sig ofver dend fremmede giaest

giorde hende vaer i siine inderste tankers veemod

at i bergekongens kammer torstes efter christenblod

det naermer sig stille: een sorgeklaest pige