capitel v: bergtatt - ind i fjeldkamrene

Singer:ulver

pigen bad for sig

det maatte ey hende hiaelpe

oc med det een nye pige de rofvede

foer med hende som de vilde

oc ey som de skulde

til der

hvor skyggernes huus hun saae

saa kolde oc evigblaae

fjeldet tog hende ind

til sit haarde graabergkind

igien herskede natten dend sorte

oc nu er hun borte. hun skriger med sidste pust aff siin stemme

een epoche vi aldrig vil glemme

- een forstened krop

maanen er borte

ocsaa stiernerne ere sluknede

hu! det regner og det blaes

for langt nord i fjellom

djupt under hellom

der leikar det. the maid begged for release

it didn't help

and with her another maiden they abducted

they used her as they pleased

and not as they should

to there

where she saw the hall of shadows

so cold and ever-blue

the mountain took her in

to its hard grey-rock cheek

again ruled the black night

and now she is forever lost. she screamed with her last breath of voice

an epoch we'll never forget

- a body become stone

the moon has disappeared

and the stars have extinguished too

ho! it rains and it blows!

for far north in the mountains

deep under slopes

there they play.