en linedanser

oooh oooh

hvordan ser vi ud

ligner vi myrer som farven

kigger op mod noget som vi laenges mod

fanger en skygge som baerer mig

holder pa dit vejr

vi ma hoppe ud

abne med lukkede ojne

det er for min skyld

dromm en om stoj og om graner

oooh

laengere

laengere til du intet kan forsta

spaender en line med det kolde reb af stal

det er praecision

som gor perfektion

vi venter ikke pa nogen

svaever hen over hoved

men vid eller mod

griber i sa danser jeg

intet kan stoppe mig

hvad man kaemper med

skrobelighed

eller styrke

gemmer det et hemmeligt sted

kaster det lyse eller morke

hvad man ofrer ma man kendes ved

dromme kan blive til logne

intet tager jeg med

men griber med abne arme

oooh

laengere

laengere til du intet kan forsta

spaender en line med det kolde reb af stal

det er praecision

som gor perfektion

vi venter ikke pa nogen

svaever hen over hoved

men vid eller mod

griber i sa danser jeg

intet kan stoppe mig!

kald kald mit navn

jeg lystrer ingen anden

stemmen kommer indefra

fra

jeg er helt fra forstanden!

kald kald mit navn

jeg lystrer ingen anden

stemmen kommer indefra

fra

aaah!

kald kald mit navn

jeg lystrer ingen anden

stemmen kommer indefra

fra

jeg er helt fra forstanden!

kald kald mit navn

jeg lystrer ingen anden

til det bliver stille

oooh

laengere

laengere til du intet kan forsta

spaender en line med det kolde reb af stal

det er praecision

som gor perfektion

vi venter ikke pa nogen

svaever hen over hoved

men vid eller mod

griber i sa danser jeg

intet kan stoppe mig