glastarne

jeg tror ikk' laengere pa missionen

det foles som om

at alt er tabt

vi sidder her i glastarne

og tarnets fod; odelagt

vi vandt et slag med kugler og krudt

men krigen er fortsat og livet udskudt

vi drak champagne - vi troede

vi var i mal

men kun dens kolige dulmen var det eneste

vi opnaede

nu sidder vi i vores faengsel

oppe under verdens smukke tage

blandt fugle og skyer og laengsel

og ser dage bli' til nat

bli' til dage

alle ka' se vores ligegyldige indre

for glasset star som pa ny

og vi skriver kun digte

om skyerne og om at flyve

nu maerker vi tarnet briste

forst en dyb fornemmelse af tab

sa med fuld fart

vi la' os kaste

gennem himmelens bla gab

jeg vaelter igennem vinden

i vores stille glaspalads

selv tyngdekraften ma forsvinde

og kan ikk' holde os pa plads

forste gang i tusind ar

ser man os med smil

for de her sidste timer

har vaeret allersmukkeste mil

vi ska' ikk' bo i himlen

nej

dromme er vores pael

de eneste spirtarne vi ska' bygge

er de hojeste dromme i vores sjael