hymne i - wolf and fear

Singer:ulver

snacket blandt folck vaer til bestandighed

om fuldmaanens vee & grue

naar det klagede op mod hendes skiaer

fra vintrens kolde eensomhed

da frycktede de at vargen vaer naer

vakt vaer dends gamle mayestet

der vaer dogn da nogen meenede at hafve seet

i hendes lius

som han splidder med dend

skygge som han spreer

skyggen aff een ukiend mackt

der dend hylede mod sin gud i infernaldsk prackt

dende diefvels herold

han herjede

fra kandt til kandt

& mange aff mandeaet forsvandt

paa dend hun lyser

han binder; oc helveds ulv

han draeber

medens afgrunden brager

forbandelsen er her visseligen

aff diefvlen han bleff skiaenked een gave

der ved troldom favned han til ulv

ey vaer han laenger een guds slave

der ved midnat vandred ofver hule grave

amongst men words went

of the full moone's woe

when a dirge did rise to her skylit eye

from the lone winter's colde

they fear'd that the wolf was nigh

awakened its majestie of olde

nights did pass when men claim'd the saw

in her light that he splits

with the shadow he casts

the shadow of a force unknown

howling at its god in splendoure infernall

this devil's herolde

he hunted the land

and many a man disappear'd

where she shines

he binds; the wolf of hell

he kills o'ver the rumbling abyss

the curse is certayne

the beast below bestowed on him a gift

and by magick he to wolf was bound

no more was he a slave to god

at midnight treading on hollow grave

Lyric Context: hymne i - wolf and fear - ulver