hymne i - wolf and fear
Singer:ulver
snacket blandt folck vaer til bestandighed
om fuldmaanens vee & grue
naar det klagede op mod hendes skiaer
fra vintrens kolde eensomhed
da frycktede de at vargen vaer naer
vakt vaer dends gamle mayestet
der vaer dogn da nogen meenede at hafve seet
som han splidder med dend
skyggen aff een ukiend mackt
der dend hylede mod sin gud i infernaldsk prackt
& mange aff mandeaet forsvandt
han binder; oc helveds ulv
forbandelsen er her visseligen
aff diefvlen han bleff skiaenked een gave
der ved troldom favned han til ulv
ey vaer han laenger een guds slave
der ved midnat vandred ofver hule grave
when a dirge did rise to her skylit eye
from the lone winter's colde
they fear'd that the wolf was nigh
awakened its majestie of olde
nights did pass when men claim'd the saw
in her light that he splits
the shadow of a force unknown
howling at its god in splendoure infernall
and many a man disappear'd
he binds; the wolf of hell
he kills o'ver the rumbling abyss
the beast below bestowed on him a gift
and by magick he to wolf was bound
no more was he a slave to god
at midnight treading on hollow grave