hymne iv - wolf and man

Singer:ulver

da trolddomen bleff haeved & need

paa jorden han svaeved: da som nu

vaer jaget ved at lefve

ved at aande

ved hver bevaegelse saa stoor at naesten

dend vaer smerte

medens han gik omkring

blandt mennisker

vaer han skuffed forst

i liivets ydre vaer der intet skifte

lig det han hafvde folt i ulvens liiv

de traeller under ham they fear him

med at troskyldig sind

fryckter ham

een krafft aff sand natur

som sanser uden selfbedrag

han gliider useet blandt dem

streifer i sit jag

lig kvaeldens farver nattens aandedrag

for ingen guderost hafver nogensinde

git mennisket svar paa hvem han skiulede

daemon

phantom & varulv

vaer kund naffn paa det de aldrig kunde finde

end han

i hans hiaerte: een affgrund tung

som det sorte hav

der eldsker sine dyb

der

sammenkroget

i vintrens bund

faelder han al deris glaede

liiv

mod & haab

maanen

stiigende paanye

hilser ham fra en sunken himmel

oc ved den lydende midnattssalme

som fryckt i natten vaever

skald de fromme atter falme

the spell did breake and gave release

to hours amongst mankynde

but then

as now

the strayn

of living

breathing

yea ev'rie move

a burden approaching payn

dishearten'd he was

as he wander'd with men

on the surface of life - no change

no change as the beast within

they fear him

these fooles

a power pure

nature unveil'd

perception sans delusion

amongst them he walks unseen

like a tint if twilight

the breath of night

no voice of god did tell

man what he did hide

werewolf & phantom

daemon & beast

mere names given to what they fear'd

but he

in his heart: an abyss unfathomable

as teh blacken'd sea

which loves its deeps

there

an animal shadow crawling

o'er the wintry soil

all hope

joie & life he slayes

the moone

rising anew

bids him welcome from a waning sky

and by the sounding

of his midnight psalme

feare shall be harvest agayn

from the pious hearts of men