pramdragerens sang

en pramdrager star fast pa gyngende grund

sit hjerte har han lagt pa gudenaens bund

to haender er skabt til at sta imod

men aldrig har man rort

en piges blode hud

dag ud og dag ind

han trodser regn og vind

frem ad aen til morket tar' ham hjem

igen og igen

til morket tar' ham hjem

en pramdrager har rod

i tidens flygtighed

nar morket saenker sit hoved

pa havnens fjerne bred

sa gar han i land

men sjaelen har han her

hans hand raekker ud mod flodens dybe vand

dag ud og dag ind

han trodser regn og vind

frem ad aen til morket tar' ham hjem

igen og igen

til morket tar' ham hjem